Seminar Camp med CISV
Først vil vi gerne fortælle dig lidt om Seminar Camp programmet – hvorfor, hvad og hvordan det adskiller sig fra andre programmer i CISV.
Vil du gerne
- have en helt unik oplevelse?
- møde jævnaldrende fra hele verden?
- lære dig selv og dine grænser bedre at kende?
- se verden og globale problemstillinger i et internationalt perspektiv?
Hvis du kan svare JA til dette og er 16-17 år, må du hellere læse videre og sende Seminar Camp-udvalget en ansøgning!
Hvad er en Seminar Camp?
En Seminar Camp (SC) er en CISV-aktivitet for 16-17-årige. Ca. 25 unge fra 15-20 forskellige lande deltager på hver camp. Udover deltagerne er der en stab på 4-6 personer over 21 år – bestående af stabsmedlemmer fra det afholdende land og internationale stabsmedlemmer.
Deltagerne skaber i tre uger selv deres camp gennem temaaktiviteter og praktiske gøremål. Du får brug for åbenhed og initiativ, lyst til at opleve nyt og blive udfordret, mod på internationale fællesskaber og fordybelse i problemstillinger.
Hvorfor skal du afsted på Seminar Camp?
En Seminar Camp giver deltagerne indsigt i personlige såvel som lokale, nationale og globale problemstillinger og skaber større forståelse for den verden og dagligdag, deltagerne lever i. Ved at fordybe sig tre uger på en camp langt væk fra hverdag, familie og venner, møder du nye indtryk, holdninger og perspektiver. Du udfordres og udforsker – for der kan være store kulturelle, religiøse og sproglige forskelle deltagerne imellem. Det er Seminar Camp-deltagernes ansvar at planlægge og udføre alle aktiviteter. Du er aktivt med til at forme din camp. Derudover spiller alle praktiske opgaver, ekskursioner og det sociale samvær en væsentlig rolle i, at det bliver en intens, begivenhedsrig og helt uforglemmelig oplevelse for alle deltagere.
LÆS HER, FØR DU UDFYLDER FORMULAREN
Vi ved, at det er en tidskrævende proces at udfylde ansøgningen. Vær især opmærksom på, at der er en time-out-funktion med en grænse på 60 min. Vi anbefaler derfor, at
- ansøgningen udfyldes på en privat computer – vi ved af erfaring, at en del firewalls o.l. lagt ind på arbejdsplads-computere kan resultere i en fejlmelding om, at formularen ikke er modtaget
- ansøger udfylder et "kladdedokument" og efterfølgende kopierer ind i formularen her på siden.
Her kan følgende evt. benyttes
- Børneby – Youth Meeting – Step Up – JC – Seminar Camp – Leder/stab
Ansøgning til Seminar Camp med CISV Danmark
Rejseperioder / camps i 2025 ligger i tidsrummene ultimo juni - primo august
Krav til dig som deltager
For at blive deltager på en Seminar Camp, skal du være fyldt 16 år på afrejsedagen til det konkrete program. Og må ikke fylde 18 år, før du er hjemme igen. Hvis du er et par uger for ung eller gammel i forhold til dette, er du velkommen til at ansøge – vi kan være heldige at få flere pladser i løbet af foråret, som vi p.t. ikke kender datoerne for afholdelse på.
Du kan kun deltage på en Seminar Camp én gang.
Som deltager i CISV skal du deltage i foreningens obligatoriske træning. Det er lige meget, om du er garvet CISV'er eller helt ny i organisationen. På disse weekender finder du ud af, hvad en Seminar Camp kan indeholde og møder de andre Seminar Camp-deltagere. I afprøver og diskuterer sammen ting, man bl.a. vil kunne beskæftige sig med på en Seminar Camp.
Du skal kunne deltage i følgende Seminar Camp-træning forud for afrejse:
- Seminar Camp dag
- Uddannelsesweekend 1 (UW1)
- Evalueringsweekenden (UW3)
Du finder datoer for uddannelsesweekenderne i vores kalender
Det er udelukkende Seminar Camp-udvalget, der vurderer, om der kan gives dispensation i yderst specielle tilfælde – og dispensation søges med samme deadline som tilmelding til de enkelte weekender. Hold derfor weekenderne fri, indtil du har hørt mere fra os om en evt. plads!
Vi har ofte flere ansøgere, end vi kan tilbyde pladser i første omgang. Men! Der kan komme flere pladser, og derfor tilbyder vi også træning til nogle deltagere, som endnu ikke er garanteret en camp. Husk, at træning altid er obligatorisk for at kunne komme på camp – du forøger derfor dine chancer for at blive tilbudt en plads i en senere runde ved at takke ja til træningen.
Tildeling af plads på Seminar Camp
Vi tilbyder pladser til kvalificerede ansøgere på baggrund af en række kriterier:
- lokalforening (hvor i landet, du bor)
- alder
- evt. tidligere ansøgning om at komme afsted
- blanding af nye/erfarne CISV'ere
- prioritering af destinationer
- motivation.
Det er vigtigt for os, at vi sender de rigtige deltagere afsted – unge danskere, der
- har oprigtig motivation for rejsen og programmet
- modtager træning på de nationale Uddannelsesweekender
- kan repræsentere CISV Danmark ude i verden/herhjemme.
Din ansøgning behøver ikke at være en roman. Vi kan på få ord fornemme, hvorfor Seminar Camp vil være noget for dig.
Modtages din ansøgning senere end 3. januar 2025, vil den komme bagerst i køen eller slet ikke komme i betragtning.
Venteliste
Vi får normalt mange ansøgninger om at komme på Seminar Camp. Hvis du ikke bliver tilbudt en plads i første runde, sætter vi dig på venteliste. Så hører du fra os, hvis vi bliver tilbudt flere pladser i 2. eller 3. runde. Vi gør, hvad vi kan for at sende så mange seje danske Seminar Camp'ere afsted som muligt – men har desværre ikke mulighed for at tilbyde pladser til alle ansøgere.
Har du mulighed for at ansøge igen næste år? Gør det!
Vigtige datoer
3. januar 2025: Ansøgningsfrist for Seminar Camp-deltagere
1. februar 2025: Deadline for at indbetale Seminar Camp Fee – se Fee struktur / priser
Hvis du står på venteliste, informerer vi om betalingsfrist, hvis du får tildelt en plads.
Mental Health & Child Protection
Som deltager på et CISV-program har du et medansvar for at alle på campen fungerer i og som en gruppe.
CISV har derfor de to politikker
Som deltager skal du i forbindelse med din træning og forberedelser til aktiviteten læse disse politikker.
Før programmet har du pligt til at oplyse CISV, om der er særlige forhold fx af helbredsmæssig art, der kan påvirke dig, din delegation eller samarbejdet på campen. Vi vil dog gerne være på forkant og beder dig i skemaet herunder angive, om der er noget vi sammen skal være opmærksomme på i forbindelse med din evt. deltagelse.
Child Code of Behaviour
Som udsendt af CISV Danmark skal du være bekendt med og overholde
Du skal derfor downloade dokumentet, udfylde og uploade i forbindelse med din ansøgning her.
Økonomi
Vi har sammensat en oversigt over udgifter, der må forventes i forbindelse med deltagelse på en Seminar Camp.
Generelle betingelser
Alle deltagere på CISV's programmer skal bekræfte CISV Danmarks generelle betingelser for deltagelse.
Hilsen Seminar Camp-udvalget og CISV Danmark
Problemer med formularen?
Hvis du oplever problemer med at sende denne formular, skal du sende en mail på secretary@cisv.dk med en beskrivelse af
- selve problemet
- hvilken enhed, du bruger – fx PC / MAC / iPad / iPhone
- hvilken browser, du bruger – fx Chrome / Safari / Firefox
- evt. styresystem for din enhed.