Vores programmer
CISV tilbyder en unik mulighed for børn, unge og voksne til at udforske verden, opbygge livslange venskaber og blive del af et globalt fællesskab. Gennem vores programmer får du en oplevelse for livet – en rejse ind i fremmede kulturer, nye perspektiver og personlig udvikling.
Alle vores programmer er bygget op omkring værdier som fred, interkulturel forståelse og samarbejde. Hver aktivitet har til formål at skabe en dybere forståelse for verden omkring os, samtidig med at deltagerne udvikler vigtige sociale og personlige kompetencer.
Her er et overblik over de programmer, du kan vælge mellem:
Børneby (Village) for 11 årige
Et 28-dages eventyr for børn fra hele verden. Her mødes deltagere fra forskellige lande for at lære om hinandens kulturer gennem leg, samarbejde og kreativitet. Læs mere
Youth Meeting (12-13 år)
Kortere programmer på 8-15 dage, hvor unge samles for at diskutere globale emner, udvikle deres syn på verden og skabe varige venskaber. Læs mere
Step Up (14-15 år)
Et 21-dages ungdomsprogram, hvor deltagerne selv er med til at planlægge og gennemføre aktiviteter. Det er en chance for at tage ansvar, styrke sine lederevner og arbejde tæt sammen med andre fra forskellige baggrunde. Læs mere
Junior Counsellor (16-17 år)
Bliv en del af vores Village-program som juniorleder. Her kan du tage ansvar, udvikle dine lederevner og få erfaring med at arbejde i et internationalt miljø. Læs mere
Seminar Camp (17-18 år)
Et intenst tre-ugers program for unge, der ønsker at dykke ned i vigtige emner som global forståelse og samfundsansvar, alt imens de lever og samarbejder med andre engagerede deltagere. Læs mere
Aldersbegrænsning
Skemaet herunder viser en oversigt over, hvilke programmer, der er relevante, baseret på din alder.
Du kan læse mere om de enkelte programmer, og hvilke muligheder du har for at deltage i menuen.
![Aldersbegrænsning](https://d1o633onvtqkyn.cloudfront.net/typo3temp/assets/images/csm_Programillustration_d98a2b0e27_bd2a2fd798.jpg)
![Send en ansøgning](https://d1o633onvtqkyn.cloudfront.net/typo3temp/assets/images/csm_CISV_0002_6de978ea5d_4ac5bc0716.jpg)
Send en ansøgning
Uanset hvilket program du vælger, er du garanteret en oplevelse fyldt med læring, sjov og nye perspektiver. Ansøg om en plads på et program, ved at følge vores ansøgningsproces gennem ansøgningsformularerne for det enkelte program.
Vi søger også løbende ledere og koordinatorer (stabe) til at rejse ud i verden med børn/unge eller tage i mod delegationer her i landet, fra hele verden.
Du kan se ledige pladser, og finde ansøgningsformularerne her
Velkommen til en verden af muligheder!