Rejseberetninger

Rejseberetninger

Det sker, at vores deltagere eller ledere efter de har været afsted, sender os en beretning om deres oplevelser.

Børneby Dallas Texas

Nationalaften, open day, forms, sommerhusweekend, fællesspisning og en kæmpe T-shirt produktion.

Ja, forberedelsen var lang, men den var også spækket med hygge, for de mange måneders forberedelse var jo også forberedelsen af noget, vi alle så hen til med længsel: Vores camp i Dallas, Texas. 

Selv om der kun er 7920 kilometer fra Aalborg til Dallas i luftlinje, så er turen med fly noget længere. Fra Aalborg Lufthavn gik det først i den modsatte retning, til Kastrup og derfra til Heathrow ved London, inden vi lidt trætte og møre endelig landede i Dallas. Her blev vi modtaget af vores værtsfamilie, som tog rigtig godt imod os. Den aften stod menuen på stegte kartofler og gris. Det havde de læst at vi spiser ofte i Danmark. 

Dagen efter viste de os Dallas by, Cowboybutikker og en indendørs skøjtebane og da vi skulle ud at spise, introducerede de os til den texanske specialitet pommes fritter med smeltet ost, bacon og dressing. Jo amerikanerne kan tænke stort på alle områder. Også når det handler om kalorieindholdet i kosten.

Vores Børneby var en pigespejderlejr. Og her boede vi i små hytter som var spredt rundt om den hovedbygning hvor alle aktiviteter foregik. 

En typisk dag i vores camp bestod af: Flagtime, morgenmad, rengøring, aktiviteter, freetime, aftensmad og lullabies. Vi lavede rigtig mange sjove aktiviteter i løbet af dagen, men det børnene nød mest var freetime hvor de kunne bytte gaver med børnene fra alle de andre lande, og lullabies lige før sengetid hvor de kunne slappe af. 

”Leaving on a jetplane” blev hurtigt alles favorit i vores camp, og den var med HVER dag. Det blev en sang som alle til sidst både elskede og hadede. 

Næsten hver eneste aften havde vi national-aftener, som var meget lærerige, hyggelige, og meget forskellige. Nogle lavede quizzer, andre dansede og på vores nationalaften holdt vi juleaften. Med juletræ, pakkespil og ”Nu er det jul igen”-dans gennem hele campens område. En rigtig sjov aften. 
Efter en måned hvor vi var blevet utallige venskaber og små byttegaver rigere, rejste vi hjem til Danmark. Og på vores gensynsmøde tog vi selvfølgelig vores bedste minder fra USA, og vækkede dem til live igen med en omgang lullabies. 

Laura, leder i 2009.

Fra Aalborg til Ohio, og hjem igen

Living the dream village 

Tidligt i foråret, havde jeg fornøjelsen af at møde Fredrik, Sofie og Anna, de tre børn der udgjorde min delegation til Ohio, USA. Alle tre skulle på deres første CISV eventyr, og var meget spændte på hvad der skulle ske. De havde hørt lidt om de børnebyer der finder sted over hele verden, men ingen viste rigtig hvad det hele handlede om. Forude lå et halvt års forventning og forberedelse, inden vi endelig skulle af sted.  

For at forberede vores delegation bedst muligt, mødtes vi 10 gange i løbet af foråret for at klargøre de ting som vores delegation skulle bidrage med til børnebyen. Blandt andet skulle vi have en plan for vores National aften, for Open Day, samt vi skulle have lavet T-shirts og trøjer, der repræsenterede vores delegation og nation. På National Aftenen skulle vi præsentere Danmarks kultur, traditioner og historie, gennem fortælling, fremvisning og skuespil for resten af børnebyen. Vi brugte lang tid på at finde på gode idéer og tænke over hvordan de skulle fremføres, og endte med at vælge Prinsessen på Ærten af H. C. Andersen som skuespil. Derudover lavede vi en præsentation på powerpoint over nogle af de mest karakteristiske ting om Danmark, samt et skuespil vi selv havde fundet på om den gamle astronom Tycho Brahe. Til Open Day bliver alle medlemmerne af lokalforeningen og alle andre med interesse, inviteret til at besøge børnebyen, og her skulle vi igen være klar til at fremvise vores delegation og nation for alle de besøgende. Fremvisningen foregår fra en "bod" hvor vi har mulighed for at dekorere med nationale symboler, medbringe smagsprøver med mere. 

Alle disse ting med flere skulle planlægges på vores 10 møder inden vi tog afsted,  men det var ikke det hele. Inden vi skulle en måned til USA, måtte vi sikre at gruppen havde et godt sammenhold og lærte hinanden lidt bedre at kende end blot som så. Derfor havde vi en forberedende weekend, en såkaldt uddannelsesweekend, for at blive rystet bedre sammen. Det foregik over en weekend, fredag til søndag, hvor vi sammen med andre delegationer fra Jylland oplevede en forsmag på hvad det vil sige at være på Børneby. Uddannelsesweekenden bød på mange oplevelser og overraskelser, og da vi vendte hjem fra den, var gruppen rigtig ved at være ordentligt sammentømret. Spændingen voksede støt alt imens vi kom tættere og tættere på afskedsdatoen d. 28. juni. Inden da havde vi dog også planlagt et weekendophold i sommerhus under en måned før vi skulle afsted, for at få de sidste ting på plads, og for at spendere lidt ekstra tid sammen i delegationen. Weekenden gik over al forventning. Børnenes forældre havde sørget for at der var mad klar til os, vi var ved stranden, udenfor for at se på dyr, vi spillede brætspil og så film, for ikke at glemme vi besøgte Annas bedsteforældre, der boede lige ved siden af. 

Vi var nu ved at være tæt på, og det blev sværere og sværere for børnene og jeg, at vente på at vi skulle med flyveren mod Ohio. Efter seks måneders venten, kom den store dag endelig, og vi skulle mødes i lufthavnen klokken 05:00 om morgenen tirsdag d. 28. juni. Alle var lidt trætte, men langt mere spændte på hvad der nu skulle ske, så ingen tænkte så meget over hvor tidligt vi egentlig havde været oppe. Der blev sagt farvel til forældre, krammet og ønsket god ferie, og så var det afsted... eller næsten. Der var lige et security check eller 3 der skulle gennemføres først. 

Da vi efter mere end 24 timers rejse endelig lander i Ohio, bliver vi taget varmt imod af lokalforeningen der henter os i lufthavnen. Vi bliver kørt ud til vores værtsfamilie, hvor børnene vil opholde sig den første weekend, mens lederne vil befinde sig på skolen, for at klargøre de næste uger, samt også at møde hinanden, inden det hele ville gå løs. 

Ved værtsfamilien bliver børnene taget med ud for at se forskellige seværdigheder og forlystelsessteder i lokalområdet, og da jeg ser dem igen mandag morgen, er det nogle utroligt glade børn der bliver afleveret tilbage. Staben, lederen- og JCgruppen havde forberedt børnenes ankomst, og de blev taget imod med kram, smil og store velkomsthilsner skrevet på belægningen foran skolens indgang. Foran dem lå en hel måned med udfordringer, nye venskaber, oplevelser, læring, udflugter, hygge, spænding og meget mere. 

Børnebyen var officielt skudt i gang, og 47 børn skulle lære hinanden at kende, og danne venskaber på tværs af 12 forskellige nationer. Ledere og JC's arbejdede hårdt med planlægning og facilitering for at at der hver dag lå et program for aktiviteter som børnene skulle deltage i, og ikke mindst havde staben stået for planlægning af udflugter hele vejen igennem Børnebyen. Efter de første dage var blevet brugt på at lære hinanden bedre at kende, gik vi til 4. juli paraden i byen, hvor Amerikanerne gør meget ud af at fejre deres nationaldag. Vi gik i samlet flok ned for at se paraden der kom forbi ca. 800 meter fra skolen, og alle havde fundet deres kameraer frem, hvilket der også blev rig brug for. Flotte biler, borgmesteren, sjove udklædninger, Marching-bands og meget mere marcherede igennem hele byen til høj musik, og der var bestemt rigeligt at se på. Der blev også kastet store mængder af slik ud til de ivrige børn, der alle gerne ville have et stykke med. Om aftenen var der opsat markedsplads med muligheder for sækkevæddeløb, klatring, ærteposekast og meget andet, samt ikke mindst ægte amerikanske hotdogs og is. Børnene hyggede sig storartet her, og det hele blev afsluttet med et fantastisk fyrværkeri. 

Næste gang vi skulle på udflugt gik turen til Kosi. Kosi er et museum for videnskabelig udvikling, hvor der er mulighed for ikke blot at se, men også at både røre og prøve. Her gik vi rundt i delegationerne, og børnene kunne selv vælge hvad de havde lyst til at se og prøve. Man kunne både cykle på line på ethjulet cykel - 7 meter over jorden, opleve magnetisme, hvordan det er at være i en satellit og mange andre ting. Det var en stor oplevelse at opleve videnskab på et andet plan en det rent teoretiske, og det at kunne komme til at være en del af videnskaben, var helt klart med til at give et nyt syn på det. 

Næste større arrangement var på Open Day, hvor vi fik besøg af rigtig mange mennesker fra lokalområdet og lokalforeningen. Alle nationerne havde sat deres boder op i den store kantine, og vi tog stolte imod, da omkring 60 til 70 mennesker kom for at se hvad det egentlig er der sker på Børneby. Eller bare for at få en af de mange smagsprøver og se de små skuespil som børn og ledere fremførte efterfølgende. Efter at have været meget nervøse for denne dag, hjalp det lidt da vi først var i gang. Og børnene, i hvert fald fra min delegation, havde det nemmere lige så snart de var kommet i gang. Efter at have snakket med utroligt mange amerikanere om Aalborg, Danmark, Leverpostej, Dronningen og meget andet, samt fremvist skuespil for alle de besøgende, var det en lettet men træt delegation, der var glade for at kunne præsentere en rigtig god Open Day for lokalforeningen. 

Alle børnebyer skal dog også slutte på et tidspunkt, lige som rejsebreve, og den sidste dag oprundede hvor vi skulle tage afsked med alle vores nye venner. Det var ikke nemt, og der blev grædt og krammet farvel, delt Facebooks, Email adresser mv. mellem alle. De venskaber børnene havde bygget på bare en måned, var hårde at skulle bryde og sige farvel for derefter at rejse, for nogles vedkommende, hjem på den anden side af planeten. Efter en usigeligt bedrøvet dag, der stort set kun blev brugt på oprydning og afsked, var vi dog alligevel på vej hjem igen. Flyveren havde kurs mod Aalborg, og da vi sad der og tænkte tilbage på de måneder, der lige var suset forbi, tør jeg nok sige at det var en oplevelse vi sent vil glemme.