Bliv leder eller stab i CISV
Skab uforglemmelige oplevelser for unge fra hele verden!
Har du lyst til at gøre en forskel og være med til at skabe unikke oplevelser for unge? Som leder i CISV får du en enestående mulighed for at udvikle dine lederegenskaber, skabe stærke relationer og få erfaring med interkulturelt samarbejde. CISV lederprogrammet er en chance for dig, der ønsker at udfordre dig selv, og som brænder for at inspirere og støtte unge mennesker i deres personlige og sociale udvikling.
Som leder i CISV vil du stå i spidsen for en gruppe på 3-4 unge i alderen 11-18 år, når I rejser til en international camp. Her vil du være ansvarlig for at skabe trygge rammer, støtte gruppen i aktiviteter og fremme en åben dialog, så deltagerne får den bedst mulige oplevelse. Samtidig får du selv mulighed for at udforske nye kulturer, blive en del af et globalt netværk og få værdifuld erfaring i at arbejde med unge i en international kontekst.
Ansøg om at blive leder/stab
Her finder du ansøgningsskemaet til at ansøge som leder eller stab i CISV.