Tag med på Step Up

Tags

#CISV Danmark#Fyn & Sydjylland#Step Up

06-12-2023

Hør Ida, der har været på Step Up, fortælle og lad dig overbevise om, at det også er noget for dig!

For mig var CISV campen en helt unik oplevelse, som skilte sig rigtig meget ud fra alt andet, jeg nogensinde har prøvet før. Det var en oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, og jeg vil altid huske tilbage på de fantastiske minder og venskaber, jeg fik, i løbet af de 3 uger campen varede.

Da jeg for første gang hørte om CISV, vidste jeg ingenting om, hvad CISV står for, og hvad, det var meningen, man skulle lave på en camp med fremmede mennesker i 3 uger, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var en rigtig fed måde at lære mig selv bedre at kende, især i sociale sammenhænge.

Jeg indså, at det helt sikkert var den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. De 3 uger fløj afsted, og hver dag lærte jeg de andre deltagere endnu bedre at kende. En af de fedeste ting ved at snakke med så forskellige personer fra så forskellige kulturer var, at man blev opmærksom på, hvor forskellige vi alle sammen var, men at vi stadig havde utroligt mange ting tilfælles.

Allerede i løbet af de første par dage fik jeg opbygget venskaber. Jeg syntes, at det var utroligt nemt at lære folk at kende, fordi ingen kendte hinanden i forvejen udover dem fra ens egen delegation. Vi havde det rigtig godt med hinanden i min delegation, og jeg synes, at vi nåede at lære hinanden rigtig godt at kende både før og i løbet af campen. Selvom vi hen ad vejen begyndte at snakke med andre, var det stadig rigtig fedt, at man altid havde en gruppe mennesker, som kendte en i forvejen.

Jeg nåede stort set ikke at få hjemve, fordi der var så meget at lave. Men det var alligevel rigtig rart at have vores leder Sidsel med. Jeg følte mig utroligt godt tilpas sammen med hende, og det var trygt at have en voksen, som man kunne snakke med om alt. Sidsel var en fantastisk leder, utrolig ægte og humoristisk, og altid opmærksom på, hvordan vi havde det.

Tak CISV for en oplevelse for livet.

Sitemap
Close

Søgning