Deltager

Deltagere

Hvis du vil deltage i et IPP, skal du være interesseret i at arbejde i grupper og udvikle dine ledeevner i et interkulturelt miljø. Det er vigtigt, at du vælger et IPP, som har et tema, der interesser dig. Inden du tager afsted, skal du mødes med den danske delegation. I skal sammen undersøge projektets tema og planlægge forskellige aktiviteter. Du behøver ikke nødvendigvis at vide en masse om emnet på forhånd, men du bør være interesseret i temaet, og havde lyst til at diskutere, lære mere og eventuelt fortsætte arbejdet hjemme, når projektet er afsluttet.

Nogle projekter kan være psykisk krævende. Derfor bør du på forhånd tænke igennem, hvordan det kommer til at påvirke dig og dit engagement. IPP foregår i et intensivt miljø, hvor der vil opstå forskellige udfordrende situationer og konflikter. I løbet af projektet bliver du derfor introduceret til forskellige modeller for problemløsning.

Pris

Følgende beløb dækker kost, logi og forsikring.

Program Pris 2018
IPP, 14 dage 2.000 kr
IPP, 21 dage 3.000 kr

Udover dette kommer rejse, lægeundersøgelse, eventuelle vaccinationer, forberedende møder og lommepenge. Til sidst skal det nævnes, at man skal være medlem af CISV Danmark for at komme med på et IPP. Læs mere om at blive medlem her.

Ledige pladser

CISV Danmarks pladser på IPPs opslås under ledige pladser eller du kan kontakte IPP-udvalget for at høre mere. Se mere nedenfor.

 

Ansøg om at komme på IPP

Praktiske Informationer

Før du udfylder ansøgningen om at deltage på IPP, tjek da at du opfylder alle nedenstående krav:

Du skal være minimum 19 år, før IPP’en begynder.
Du skal være medlem af CISV Danmark.
Du skal kunne deltage i træningen på en Uddannelsesweekend i foråret.
Du skal kunne deltage i en evalueringsdag i september på CISV Danmarks kontor.

Datoer kan ses i kalenderen på forsiden, eller fås ved henvendelse til IPP-udvalget.

Nærmere oplysninger

Når der er ledige IPP-pladser, vil du kunne finde dem under "Dine Muligheder". Som regel vil de blive slået op i efteråret, og ansøgninger vil skulle være sendt senest først i januar. Du kan også altid kontakte IPP-udvalget for nærmere information.

Ansøgningsprocedure

Der vil være et ansøgningsskema vedhæftet opslag om ledige IPP-pladser, det skal du udfylde på computeren og sende på mail til IPP-udvalget. De vurderer derpå din ansøgning og du modtager svar direkte fra udvalget. Hvis du har nogle spørgsmål, kontakt da IPP-udvalget (ipp@remove-this.dk.cisv.org).

OBS!

1. Nogle har oplevet problemer med ansøgningsskemaet, særligt med prioriteringssystemet, derfor må man gerne sende prioriteringerne i den mail man sender.

2. Ansøgningsskemaet skal ikke sendes til lokalforeningen, men derimod direkte til udvalget.