Rejseberetninger

Rejseberetninger

Det sker, at vores deltagere eller ledere efter de har været afsted, sender os en beretning om deres oplevelser.

There and back again, et CISV eventyr

Da jeg troppede op i Aalborg lufthavn, stod der 7 halvsøvnige unger, mens deres forældre stod bagved og kiggede nervøst, så var dagen endelig kommet, hvor vi skulle forlade Aalborg lufthavn og flyve til Dayton Ohio, USA. 

I mens vi sad og pjattede lidt, kom meddelelsen enhver rejseleder frygter, vores fly havde fået tekniske problemer i København og ville blive en time forsinket, nu fik vi ekstra travlt i KBH. Da vi gik fra indenrigsflyet havde vi 35 min, ungerne og jeg satte i en halsbrækkende spurt gennem lufthavnens gange, men uden billetter. Så efter at have opholdt flyet lidt tid, havde vi fået lavet boarding passes og kom som de sidste ombord.

Trætte kom vi nervøst væltende ud af Daytons lufthavn og blev hjerteligt mødt af en flok glade og mindst lige så spændte mennesker. Vi havde et stramt program, med masser af aktiviteter, der så vidt muligt spredte sig over temaet Natur, så vi kom sandelig ikke til at kede os. Vi var blandt andet på en minicamp, hvor vi hyggede os meget uden forældrene, og var ude ved en flod og lede efter floddyr sammen med en naturvejleder der fortalte om stedet og dyrene. Vi fik også mulighed for at lave el ved hjælp af en cykel da vi besøgte en stærk strømstation. Den Amerikanske gæstfrihed var ikke til at tage fejl af, og vi følte os velkomne og blev en del af familien den tid vi var der. 

Vi havde en 1 års camp og da det var på tide at flyve tilbage til Danmark med Amerikanerne var det med blandede følelser, vi ankom til Aalborg og blev mødt af spændte forældre der ikke kunne vente med at stille 1000 spørgsmål, mens vi helst bare ville sove, i Danmark havde vi valgt et lidt mere afslappet program. Hvor vi lavede en masse hyggelige arrangementer, som kanosejlads, se middelalder liv på Vaaregård slot, var i Faarup sommerland og på mini campen skulle de selv lave mad, og ellers nød vi aftnerne ude foran et lejrbål.  Så der var rigeligt tid til at de amerikanske unger kunne få et godt indblik i hvordan de danske familier og samfund fungerede, og takket være en masse fantastiske forældre og børn har jeg og min delegation fået en fantastisk oplevelse for livet.

Af Lasse Drejer
Interchange til Dayton Ohio, USA