Leder

Ledere 21+

Som leder for en Interchange bør du have interesse for at organisere og koordinere, da en stor del af opgaven indebærer praktisk koordination af en stor gruppe unge. Du bør være interesseret i at udvikle dine personlige lederevner, samarbejde i et team med andre voksne og arbejde med de unges gruppedynamik og de processer, der følger med dette. Vi ser gerne, at du har tidligere erfaring med at arbejde med unge og deres forældre, enten fra arbejdslivet eller fra andet foreningsengagement.

Før og under udvekslingen er du tovholder sammen med den anden leder (fra udvekslingslandet) og evt. en juniorleder (afhængigt af hvor stor delegationen er). I skal sammen planlægge gennemførelsen af udvekslingen mellem familierne. Inden for din egen gruppe (den danske delegation) arbejder I med et tema og diskuterer dette, såvel som forbereder deltagerne og familierne på, hvad udvekslingen kommer til at indebære.

For at gennemføre opgaven bør du bo i nærheden af deltagerne/lokalforeningen, så det er nemt at mødes regelmæssigt, før, under og efter Interchangen.

Efter udvekslingen er afsluttet, har du udviklet evner inden for lederskab, organisatoriske og koordineringsmæssige kompetencer. Udover det har du får praktisk erfaring med fredsuddannelse og konflikthåndtering.

Pris

Som leder har du ikke nogen omkostninger i forbindelse med Interchangen. Rejseomkostninger, eventuelle vaccinationer etc. betales af delegationen.

Ledige pladser

Hvis du vil være leder i en Interchange, så skal du kontakte din lokalforening eller du kan se om der mangler ledere lige nu her.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål angående Interchange eller det at være leder, så kontakt Interchangeudvalget eller din lokalforening.