CISV Danmarks Hovedbestyrelse (HB) varetager alle de større organisatoriske og strategiske opgaver i løbet af året. Dette indbefatter blandt andet fastlæggelse af de overordnede mål for det organisatoriske arbejde, budgetgodkendelse, nedsættelse af arbejdsgrupper og godkendelse af handleplaner for CISV Danmarks udvalg. Det vil sige, at Hovedbestyrelsen har det overordnede ansvar for CISV Danmarks drift og udvikling. Hovedbestyrelsen mødes fast fire gange om året i marts, maj, september og november. Det er muligt for Hovedbestyrelsen at afholde ekstra møder, når det er nødvendigt.
Hovedbestyrelsen består af
- Daglig Ledelse: Formand, Næstformand, Landskasserer og National Repræsentant, som vælges ved direkte valg på CISV Danmarks årlige generalforsamling samt to Nationale Junior Repræsentanter (NJRs), som vælges på Juniorernes årlige møde (ÅJBM) den første weekend i November.
- En senior og en junior fra hver lokalforening.
CISV Danmarks nationalsekretær fungerer som sekretær for Hovedbestyrelsen.
Alle referater af Hovedbestyrelsens møder findes under Værktøjer.