Fredsuddannelse

Fredsuddannelse

Som verdensborgere skal vi engagere os i, hvordan vi kan skabe en fredeligere verden. Sammen arbejder vi for at øge kulturel forståelse gennem uddannelse. Vi går ind for at finde fredelige løsninger på konflikter. Vi går ind for menneskerettigheder og ligestilling. Vi vil forsøge at udryde fattigdom og forhindre forringelser af vores miljø.

Forventninger

At være barn og ung og vokse op i dag er ikke, som det var for 20 år siden. For 20 år siden var det heller ikke, som det var 20 år tidligere. Verden forandrer sig hurtigt og konstant. Grænser nedbrydes, og nye grænser skabes. Vores lokale kulturer bliver mere end nogensinde påvirket af personer fra alle verdenshjørner. Verden i dag både global og lokal. Det kan være svært at finde rundt i alle de muligheder og udfordringer, verden tilbyder os. Derfor har vi brug for at lære mere om os selv, om andre kulturer og om, hvordan vores verden fungerer. Vi har brug for at kunne tale, lytte, forstå og for at kunne samarbejde med mennesker på tværs af grænser. Vi skal kunne forebygge og håndtere konflikter i vores hverdag, i vores samfund og i hele verden omkring os.

CISV og fredsuddannelse

CISV arbejder med alvorlige og vigtige emner. Det gør vi gør det på en sjov og givende måde med kreative og konkrete metoder, som er inspireret af vores dagligdag. Vores lederskabsmetoder er det modsatte af elitære og hierarkiske. Alle skal føle sig velkomne og inkluderede. Uanset hvilken gud man tror på, hvor ens forældre er født, hvem man forelsker sig i, om man snart fylder 100 år, eller om man kommunikerer med tegnsprog. Vi kan ikke se mening med at konkurrere en masse. Vi synes, der er meget sjovere at arbejde sammen.