Fundraising
Der findes en del fonde, som man kan søge støtte fra som lokalforening eller i forbindelse med afholdelsen af et program.
Når man vil søge støtte fra fonde, er det vigtigt at lave en projektbeskrivelse. Her skal I formulere, hvad det er, I gerne vil lave, hvor meget det koster, og hvordan projektet skal udføres. Det kan være en god ide at lave en brainstorm, så I kan belyse projektet fra forskellige vinkler. Neden er der nævnt nogle områder, der er gode at komme ind på, når I vil søge om støtte til et projekt.
Emner for brainstorm:
- Hvad planlægger I at lave?
- Hvad skal ske hvornår?
- Hvem er ansvarlig for hvad?
- Hvor meget kommer det til at koste?
- Hvad er formålet med projektet?
- Evaluering: Tænk over, hvordan I kan måle på, om I har nået jeres mål.
Led efter fonde og legater, der har samme overordnede målsætning som jeres projekt.
Dansk Ungdoms Fællesråd har flere forskellige puljer, man kan søge penge fra. De har også en god oversigt over andre støttemuligheder i Danmark, Europa og resten af verden.
Udover DUF, kan du også finde mulige fonde og legater på Børn & Kultur Portalen og legatmidler.dk.
Ofte er det også muligt for en lokalforening at søge om penge i deres kommune. Når du formulerer din ansøgning kan det være en god ide at tænke over følgende ting.
Ansøgningen
- Beskriv dit projekt klart og kortfattet
- Svar på det som fondgiveren spørger efter.
Tænk over hvad fondgiveren har brug for at vide for at bevilge et bidrag til netop dit projekt. - Lav et realistisk budget - lad være med at underbudgettere, men søg heller ikke om for meget.
- Beskriv hvor mange timer I kommer til at bruge på projektet, og hvilke resultater I håber på at opnå.
Skriv hvordan I har tænkt jer at evaluere projektet.
Et godt hjælpemiddel i forbindelse med at søge fonde er CISV's Fundraising Guide, som du finder nedenfor.
| Bilag | Type | Størrelse |
|---|---|---|
Fundraising Guide.pdf | 160.04 kB | |
sponsoransoegning_boerneby.doc | doc | 197 kB |
sponsoransoegning_summercamp.doc | doc | 196 kB |
saadan_er_den_generelle_ansoegning_opbygget.pdf | 659.1 kB | |
generelt_om_sponsor_ansoegning.pdf | 72.63 kB |


