Roller

Alle, som deltager i møder, er ansvarlige for at skabe en god stemning og for hvilke beslutninger, der træffes. Husk at følge dagsordenen og talerlisten. Lyt til hvad andre har at sige og kom forberedt til mødet.

Formand

Formanden leder bestyrelsens arbejde og koordinerer arbejdet i foreningen. Formanden planlægger bestyrelsens møder ved at lave en dagsorden, sikre at talerrækken bliver fulgt og at alle får chancen for at sige, hvad de mener. Det er også formandens opgave at sikre, diskussioner er relevante, og at de beslutninger, der bliver truffet er forståelige for alle.

Referent

Det vigtigt at der bliver taget referat af alle møder, så beslutninger bliver husket og fulgt op på. Referenten kan skifte fra møde til møde. Under bestyrelsens møder, skriver referenten et beslutningsreferat, hvor det er tydeligt, hvem der skal gøre hvad. Efter et møde sender referenten referetet fra ud hurtigtst muligt, så alle, der var med til mødet, kan kommentere og eventuelt tilføje punkter. Det er vigtigt, at alle referater fra møderne bliver gemt, da de skal bruges i forbindelse med kommunerne og vises som dokumentation overfor DUF.

Kasserer

Kassereren er ansvarlig for at forvalte konti, foretage indbetalinger og udbetalinger og søger tilskud (for eksempel i den kommune Lokalforeningen har hjemsted i). Kassereren deltager i bestyrelsesarbejde og reagere på oplysninger om økonomi. Kassereren er i regelmæssig kontakt med CISV Danmarks andre kasserer.

På bestyrelsesmøderne skal kassereren fremlægge ajourførte oplysninger om foreningens økonomi, deltage i diskussioner og beslutninger. Kassereren har ansvaret for at sikre de økonomiske konsekvenser af forskellige beslutninger, bestyrelsen tager.

Juniorrepræsentant

Juniorrepræsentanter er ligesom alle andre medlemmer af bestyrelsen valgt på lokalforeningens generalforsamling.

Juniorrepræsentanterne har ansvaret for kontakten til den yngre gruppe i lokalforeningen. Juniorrepræsentanterne har ansvar for at bringe juniorernes meninger, holdninger og ønsker på bordet i bestyrelsen.

Hovedbestyrelsesmedlem

En senior (+18) og én junior (-25) fra lokalforeningens bestyelse skal repræsenterer lokalforeningen i CISV Danmarks Hovedbestyrelse. De skal  præsentere lokalforeningens synspunkter og samarbejde med de andre medlemmer af hovedbestyrelsen.

Revisor

CISV's lokalforeninger skal have to revisorer, der sammen med bestyrelsen vælges på bestyrelsens generalformsamling.

Bestyrelsen skal give revisorerne foreningens regnskab, vedtægter, medlemsliste og andre dokumenter, som revisorerne ønsker at modtage. Revisorerne deltager ikke i bestyrelsens møder, men skal gennemgå regnskabet og balancen og skrive en revisionsberetning til generalforsamlingen.

Programansvarlig

CISV Danmark efterstræber, at hver lokalforening afholder alle CISV's syv programmer. Derfor er det en rigtig godt idé at udnævne specifikke personer, der er ansvarlige for programmerne. Det er vigtigt at sikre, at alle programmer er repræsenteret, så både lokalforeningen og CISV Danmark ved, hvem de skal henvise til. Når man er ansvarlig for et program skal man for eksempel stå for at arrangere informationsmøder og finde deltagere og ledere til delegationerne.

Webmaster

Det er en rigtig god idé at have en webmaster, som lægger nyheder om lokalforeningen op på CISV.dk. På den måde kan man konstant holde foreningens medlemmer informeret om, hvad der sker i foreningen og hvilke arrangementer, der er planlagt. Hvis I giver CISV Danmarks kontoret besked om, hvem der er webmaster, kan kontoret være behjælpelig med at gøre dokumenter tilgængelige og andre tekniske detaljer, så informationerne altid er opdaterede.