Ansvar
En non-profit organisation styres ofte af en bestyrelse, ligegyldigt om det er på lokalt- eller nationalt plan. Derfor bør bestyrrelsen altid bygge på en kontinuerlig proces. Det betyder dog ikke, at andre medlemmer ikke kan tager initiativ til forskellige aktiviteter og projekter. Men det er altid bestyrelsen, der i sidste ende er ansvarlig for de forskellige aktiviteter.
I de perioder hvor lokalforeningen er vært for forskellige internationale aktiviteter, skal der være en person i bestyrelsen, som CISV Danmark kan kontakte.
Som valgt repræsentant i CISV har man ansvar for at gennemføre de forskellige foranstaltninger og aktiviteter. Men vi skal huske, at vi alle sammen arbejder frivilligt. Derfor er vi fælles om enten at løfte ansvaret eller give afkald det. Hvis du af den ene eller den anden årsag ikke har mulighed for at udføre den opgave, du har påtaget dig, er det vigtigt, at vi snakker om det så tidligt som muligt, så andre kan tage over.
At tage juridisk ansvar
CISV's vedtægter styrer vores organisation både nationalt og lokalt. Vi har forskellige praksisser, der beskriver, hvordan tingene normalt gøres. Praksisserne er tiltænkt som en inspiration, lokalforeningerne kan læne sig op ad. Nogle gange kan være nødvendigt at ændre praksis. Samtidig er der visse regler, vi skal følge som organisation. For eksempel regnskabsloven.
Hvert år bliver CISV Danmarks regnskab tjekket af en statsautoriseret revisor, der skriver en årsrapport om CISV. Det er vigtigt, at vi overholder alle danske love og alle de regler, som man skal for at være en del af DUF.
CISV Danmarks medlemmer kan tage ansvar ved at deltage på den og lokale og den nationale generalforsamling. Her er der mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsen og tage stilling til godkendelse af budget, regnskab, valg og andre beslutninger.
At tage ansvar i praksis
Bestyrelsen er ansvarlig for at lede organisationen. Nogle gange kan det være svært at se, hvad der er bestyrelsens ansvar, og hvad der er de enkelte medlemmers ansvar. Derfor er det en god idé at fastsætte bestyrelsens arbejdsopgaver lige efter, den er valgt. På den måde er det lettere at identificere problemet og finde løsninger, når der er noget, der ikke fungerer.