Deltagere
Hvis du vil deltage i et IPP, skal du være interesseret i at arbejde i grupper og udvikle dine ledeevner i et interkulturelt miljø. Det er vigtigt, at du vælger et IPP, som har et tema, der interesser dig. Inden du tager afsted, skal du mødes med den danske delegation. I skal sammen undersøge projektets tema og planlægge forskellige aktiviteter. Du behøver ikke nødvendigvis at vide en masse om emnet på forhånd, men du bør være interesseret i temaet, og havde lyst til at diskutere, lære mere og eventuelt fortsætte arbejdet hjemme, når projektet er afsluttet.
Nogle projekter kan være psykisk krævende. Derfor bør du på forhånd tænke igennem, hvordan det kommer til at påvirke dig og dit engagement. IPP foregår i et intensivt miljø, hvor der vil opstå forskellige udfordrende situationer og konflikter. I løbet af projektet bliver du derfor introduceret til forskellige modeller for problemløsning.
Pris
Som deltager på IPP betaler du et gebyr på 500 kr. Udover dette kommer rejse, forsikring, lægeundersøgelse, eventuelle vaccinationer, forberedende møder og lommepenge. Til sidst skal det nævnes, at man skal være medlem af CISV Danmark for at komme med på et IPP. Læs mere om at blive medlem her.
Ledige pladser
CISV Danmarks pladser på IPPs opslås under ledige pladser eller du kan kontakte ipp [at] dk [dot] cisv [dot] org (IPP-udvalget) for at høre mere.
Du kan også ansøge om at komme med på en af de andre IPPs der er, og så kommer man på venteliste og får eventuelt plads hvis andre lande ikke vil bruge deres plads. Hvis du gerne vil deltage i en IPP skal du lave en ansøgning som skal sendes til ipp [at] cisv [dot] dk (IPP Udvalget). Ansøgningsfristen til at søge er 1. december og du finder ansøgningsskemaet nedenfor. Hvis du har spørgsmål om IPP kan du også skrive til udvalget.
Du kan læse mere om alle IPP projekter her.
Forms
Alle forms for deltagere på IPP finder du her.
| Bilag | Type | Størrelse |
|---|---|---|
IPP ansøgningsskema for 2012 | doc | 498 kB |