Junior Ledere (JC)

En JC:

  • skal være fyldt 16 men ikke 18 år før den 30. august 2012
  • skal deltage i to ledertræningsweekender i begyndelsen af 2012
  • skal deltage i weekenden for de børn der har søgt i børneby.
  • betaler selv sin rejse og international campfee på 1200,- kr.samt div. weekends
  • får ledertræningen betalt af sin lokalforening.

Som juniorleder (Junior Counsellor - JC) er du sammen med fem andre JC's bindeledet mellem børnene og de andre ledere på lejren. Du får derfor stor mulighed for selv at forme din rolle på lejren – i samarbejde med børnene og de andre ledere. For at være JC skal du synes, at det er sjovt at kommunikere med børn og unge, du skal kunne lide at samarbejde med andre på tværs af kulturer og være sulten efter at udvikle dine egne lederevner.

Du kommer til at være en aktiv del af planlægningen og gennemførelsen af lejren og aktiviteterne. Rollen som JC indebærer, at du bliver en vigtig del af det sociale fællesskab på lejren. Ikke alle deltagere på en Børneby er gode til engelsk, og en del af deltagerne kommer også til at være urolige og nervøse over at være der. En vigtig del af rollen som JC er er sørge for, at deltagerne føler sig trygge og er med til de fælles aktiviteter.

Som JC får du udviklet dine færdigheder i at planlægge og arbejde i et team. Du får praktisk erfaring med fredsuddannelse og konflikthåndtering, samtidig med at du lærer at tage ansvar i et team og udvikle dine lederegenskaber.

Pris

Som JC betaler du et gebyr på 1200 kroner for at komme af sted. Derudover skal du også betale din egen rejse, forsikring, lægeundersøgelse og eventuelle vaccinationer etc.

Sidst men ikke mindst skal du være medlem af CISV Danmark. Læs mere om, hvordan du bliver medlem her.


For at komme i betragtning som JC, har vi nogle krav som du skal kunne leve op til:

  • være glad for 11 årige børn og have lyst og evne til at arbejde med dem.
  • have lyst og evne til positiv, konstruktivt samarbejde med andre JC og ledere.
  • være fordomsfri overfor andre kulturer og have gode kommunikationsevner.
  • være i stand til at opnå respekt fra både børn og voksne.
  • kende og handle ud fra CISV`s formål.
  • have et rimeligt kendskab til engelsk.
  • have været aktiv, eller have planer om at være aktiv i egen LF eller Junior
  • branch.
  • overholde deadlines, CISV regler og værtslandets love.
  • Den der ønsker at blive JC, bør have deltaget på min. èn weekend, indenfor 1
  • år før ansøgning.
  • At være JC er ikke KUN at få en kanon oplevelse selv, det er lige så meget at være med til at
  • give alle de andre i børnebyen en kanon oplevelse.


Så hvis DU vil ansøge om JC plads skal du gøre følgende:

Udfyld ansøgningsformularen, udfyld Staff-Leader Application form og få udfyldt
Reference form af 2 forskellige personer der kender dig godt (ikke dine forældre).

Børnebykontaktpersonen i din lokalforening skal have følgende FØR den 15. november:
1.stk. af ansøgningsformularen, Staff-Leader Application form og de 2 Reference forms.

Nationalt børnebyudvalg skal have følgende FØR 15. november.
1.stk af ansøgningsformularen. Send til smdt [at] live [dot] dk

Alle ansøgere får svar fra nationalt børnebysudvalg efter UddannelsesWeekend 1. Du skal deltage i begge uddannelses week-ender i foråret. Afhængig af hvordan det går, kan fordelingen af pladserne ændres.

Der er mulighed for at søge Doris Allen Fonden.

NB: Hvis du har spørgsmål, eller skal bruge hjælp, så er du meget velkommen til at kontakte os på secretary [at] dk [dot] cisv [dot] org!