Deltagere
Når du deltager i en Børneby, er du en slags ambassadør for Danmark sammen med dine tre danske venner. Hjemmefra planlægger I sammen forskellige aktiviteter, så I kan fortælle deltagerne fra de andre lande om Danmark og om hvad du, og din familie og dine venner kan lide at lave. Nogle Børnebyer har et tema, som I kan diskutere og snakke om allerede inden, I tager af sted på lejren.
Du behøver ikke at være god til engelsk for at tage på Børneby. Du kommer helt sikkert til at lære en masse engelsk i løbet af de fire uger, du er af sted. Du vil opleve, at du kan kommunikere med dine nye venner, selvom I måske ikke kan samme sprog. På lejren kommer du til at lære en masse nye kammerater at kende, og sammen kan I lære om hinanden og om, hvordan I hver især lever i forskellige dele af verden. Du vil lære at samarbejde med andre børn, og du kommer til at diskutere og tage beslutninger om, hvad der skal ske på lejren.
Pris
Som deltager på Børneby betaler du 5000 kroner, hvis du skal på lejr i Danmark, 6500 kroner, hvis du skal til korte nordiske destinationer, 8000 kr. til kortere europæiske destinationer og 11.500 kroner, hvis du skal til resten af verden.
Beløbet dækker både ophold og rejseomkostninger. Hertil kommer forsikring, lægeundersøgelser, eventuelle vaccinationer, forberedende møder og materiale der skal med på Børnebyen og lommepenge.
Du skal desuden være medlem af CISV Danmark for at komme med på Børneby. Læs mere om, hvordan du bliver medlem her.
Deltage på Børneby
Hvis du allerede er medlem, skal du kontakte den der er børnebysansvarlig i din lokalforening.
Forms
Alle forms til deltagerne på Børneby finder du her.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål om Børnebyprogrammet kan du skrive til din lokalforening, village [at] dk [dot] cisv [dot] org (Børnebysudvalget) eller til CISV Danmarks secretary [at] dk [dot] cisv [dot] org (sekretær).