Programmer og projekter

CISV gennemfører hvert år en lang række uddannelsesprogrammer og projekter over hele verden. Størstedelen af vores programmer er lejraktiviteter, men vi har også mange andre tilbud. Fælles for alle vores programmer og projekter er, at børn og unge får mulighed for at have det sjovt sammen med andre på deres egen alder. Samtidig lærer de om andre kulturer og om at samarbejde og udvikler sig derigennem som verdensborgere.

Nogle projekter handler om at mødes på lokalt plan en gang om ugen.  Andre programmer varer flere uger og har deltagere fra mange forskellige lande. Alle CISV's programmer og aktiviteter er skræddersyet til at passe til deltagernes alder og interesser.

CISV's forskellige programmer gør det muligt for os at garantere kvaliteten i alle vores lejre og aktiviteter. Du finder alle vores programmer her til venstre.