Historie

I 1947 spurgte Rusty Allen, Jr. en dag sin mor: ”Der kommer ikke flere krige, vel mor?” Doris Allen svarede: ”Det vil vi ikke have, vel? Men så bliver vi også nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at undgå dem!”.

CISV udspringer af de strømninger, der gik gennem verden efter Anden Verdenskrig. Da krigen var slut opstod mange nye initiativer for at sikre, at der ikke skulle komme flere krige. For eksempel blev FN grundlagt i 1945 for at opretholde international fred og sikkerhed. I 1948 formulerede FN sin Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Siden opstod andre organisationer inden for FN som for eksempel UNESCO, der fokuserer på børns vilkår.

UNESCO tog blandt andet initiativ til at lave et institut for fredsuddannelse. Det fangede børnepsykologen Doris Allens interersse. Gennem sit arbejde vidste hun, at menneskets holdninger formes meget tidligt. Derfor mente Doris Allen, at det er vigtigt at starte med børn og unge, hvis man skal arbejde med fredsuddannelse. Hun ønskede at bringe børn og unge sammen fra hele verden for at lære om hinandens kulturer og respektere hinandens forskelle. Grundtanken var at lade børn erfare på deres egen krop, hvor ens de er, på trods af store kulturelle forskelle.

Doris Allens tanker udviklede sig til den første internationale CISV-aktivitet, som var en børneby i Ohio i 1951. Børnebyerne var det første CISV-program, og idéen viste sig at være bæredygtig. Snart opstod der en vifte af programmer for børn og unge i alle aldre. I dag findes der 7 CISV-programmer, der alle fokuserer på at skabe en fredeligere verden ved at nedbryde fordomme og løse konflikter uden brug af vold.

I 1979 var Doris Allen nomineret til Nobels Fredspris, som Mother Teresa dog endte med at vinde det år.