Din Festival
Artikel af Frederik Grønborg
Vi var tre glade CISV’er, der tog på festival – ”Din Festival”, som er en festival for de unge. Den blev afviklet hen over en weekend i Toldkammeret i Helsingør. Vi stod overfor den vigtige opgave at opretholde den glade stemning og hjælpe til med at få folk til at stifnte nye venskaber.
Fredag startede vi ud med vaskeægte CISV lege, og vi gik derfor i kast med at samle så mange mennesker som muligt. Der var mange, som var friske på at lege med, men der var også nogle der skulle bruge en lille smule overtalelse. Det endte dog med, at vi fik skrabet en gruppe til os og folk tøede hurtigt op. Folk udviste også stor entusiasme da vi satte gang i legen ”Total Ninja Destruction”, som er en leg der kræver hurtige reflekser og seje ”Ninja stillinger”!
Men nu var det jo en festival vi var til, og som alle ved er der ingen festival uden musik, og det var da heller ikke det der manglede. Fredag aften var der lokale bands, som optrådte live på scenen. Unge musiske talenter fra omegnen omkring Helsingør og Helsingbor stillede op sammen med deres bands. Som prikken over i’et på en fantastisk dag sluttede Sarah fra X-factor hele showet af. Og det gjorde hun for fuld skrue!
Da klokken blev 23 og musikken var slut, blev alle de gæster som skulle overnatte transporteret til Helsingør ungdomsskole. Her var det CISV som stod for underholdningen. Allerede ved den første navneleg var der en herlig latter da de sidste i rundkredsen skulle nævne alle andres navne, plus det dyr som personen nu havde valgt.
Heldigivs var det ikke kun deltagerne der havde det sjovt under denne festival. Festivalcrewet havde også en super hyggelig tid. Os fra CISV fik lov til at sove i Helsingør Ungdomskoles spinningrum, som lugtede af en blanding af sure sokker og sved. Det var umiddelbart ikke noget som gjorde opholdet værre, men betød at man faldt hurtigere i søvn.
Kommentarer
Skriv kommentarIndsend kommentar