En gul mosaik af samvær, kulturforståelse og gode grin, når musikken spiller

Samvær, hygge, spontan dans og gul maling. Det er nogle af ingredienserne, når CISV Danmark og Ungdommens Røde Kors afholder et Mosaik-projekt med 22 unge asylansøgere og 7 danskere i alderen 13-17 år. I løbet af fem dage får de unge både en forståelse for hinandens hverdag og flyttet nogle af deres egne grænser.

Af Signe H. Damkjær

”Jeg er Armenier fra Aserbajdsjan. Da krigen kom, blev mine forældre evakueret fra Aserbajdsjan til Armenien. Senere flygtede de til Rusland. Der blev jeg født. Da jeg var fire år flygtede vi til Danmark og kom til Sandholmlejren,” fortæller Edita på flydende dansk, da jeg spørger hende, hvor hun kommer fra.
”En morgen i 2006 kom politiet og hentede os. De sendte os til Armenien. Der havde jeg aldrig været før. Det var svært. I januar i år flygtede vi tilbage til Danmark. Nu bor vi i Asylcenter Kongelunden,” fortæller hun.

Hård ventetid
Det er en af årets første varme dage, og vi sidder på bænk uden for spejderhytten Store Klaus tæt på Ganløse. På plænen foran hytten kaster et par drenge til hinanden med en bold. Indenfor spiller Ali fra Syrien Mikado med den danske leder Laura. Andre unge på Editas alder spiller kort og snakker højlydt sammen på flere forskellige sprog. I baggrunden synger Medina ”Nu er musikken kun for mig,” men hun bliver overdøvet af Seher, en pige med langt sort hår, som hamrer løs på de dybe toner på klaveret.
”Det er hårdt at vente. Man ved aldrig, hvad der sker. Måske kommer de og henter os igen i morgen,” siger Edita og vifter sit lange mørke hår væk fra ansigtet.
Mens Edita og hendes familie venter på at få opholdstilladelse eller afslag er hun startet i ottende klasse på Dragør skole.
”Det går fint. Men det er lidt svært at følge med i matematik. Jeg gik jo ikke i skole, da vi boede i Armenien, så jeg har mange ekstra øvelser efter skole. Ellers er det bare skole, lektier, øvelser og computer. Det er en lidt kedelig hverdag,” siger hun.
Det er den hverdag, arrangørerne af Mosaikprojektet forsøger at give de unge et pusterum fra ved at skabe aktiviteter for dem sammen med danskere på deres alder. 

Mosaik
Edita er 15 år. Sammen med 28 andre unge mellem 11 og 17 år er hun på koloni i fem dage i spejderhytten Store Klaus. 22 af børnene er asylansøgere, og 7 af dem er danskere. Kolonien er et Mosaikprojekt, som er arrangeret af de tre CISVere Camilla Wetzel, som er formand for Mosatik-udvalget, Maria Hedegaard og Nikoline Oturai sammen med unge fra Ungdommens Røde Kors. Formålet med kolonien er at bygge bro mellem unge på tværs af kulturer og etniske baggrunde.
 ”Samtidig vil vi gerne give de danske unge en forståelse for hverdagen i et asylcenter og måske være med til at nedbryde nogle af de fordomme, de kan have om asylansøgeres situation og baggrund,” siger Camilla.
Camilla og Maria håber, at de unge i løbet af de fem dage får flyttet nogle grænser og skabt så godt et sammenhold, at de har lyst til at holde kontakt med hinanden, når lejren er slut. Det sammenhold forsøger lejrens 10 voksne ledere at skabe ved hjælp af en række samarbejdsøvelser, lege og uddannende aktiviteter.
”Vi vil gerne give de unge følelsen af at være med i et fællesskab og oplevelsen af at være en del af noget større,” siger Camilla.
En af aktiviteterne ligger til tørre i middagssolen på bænkene ved siden af os. De unge har fået hver deres gigantiske puslespilsbrik, som de i dag har malet gul.
”Brikken repræsenterer dem selv. Hver dag kommer der flere farver og mønstre på alt efter, hvad de unge oplever. Når lejren er slut samler vi alle brikkerne til et stort puslespil, som vi giver til Sandholmlejren,” siger Camilla.

Glædeligt gensyn
For Edita er oplevelsen af fællesskab et kærkomment frikvarter fra hendes hverdag på Asylcenter Kongelunden.
 ”Det er sejt at være her. Derhjemme savner jeg tit nogen på min egen alder at være sammen med. Nogen der kan forstå mig,” siger hun.
Edita har både fået nye venner på lejren og mødt nogle af sine gamle venner igen.
”Det bedste er, at jeg har mødt Hirad igen efter fire år,” siger hun, og peger på en spinkel dreng på hendes alder, der sidder og spiller Røvhul med en gruppe danske piger.
”Vi voksede op sammen i Sandholmlejren. Vi var bedste venner. Indtil den dag, politiet kom.”
Hirad var mere heldig. Han kom til Danmark fra Iran, da han var fem. Efter ni år i Sandholmlejren fik han for et år siden opholdstilladelse. I dag bor han i Allerød sammen med sin familie. For ham er CISV-kolonien et glædeligt gensyn med sine gamle venner fra asylcenteret.
”Det er hyggeligt at være her, og det er spændende, at der er folk fra så mange kulturer. Jeg savner faktisk asylcenteret lidt. Da jeg boede i Sandholm, var der masser af børn, man kunne være sammen med. Engang var vi 50 børn på en lille bitte fodboldbane. Det er måske ikke de bedste forhold, men det er alligevel ret grineren,” siger han.

Grin
For Edita er der ikke nogen kulturel barriere i mødet med de danske deltagere.
”Jeg føler mig tit mere hjemme blandt danske unge end blandt de andre på asylcenteret. Vi går i det samme tøj, og vi har samme humor,” siger hun.
”Det er rart at vide, at der er nogen, der interesserer sig for os og for vores sag. At de ikke bare tror, vi er sådan nogle dumme indvandrere, der bare går rundt og smadrer det hele,” siger Edita.
”Det bedste jeg har oplevet her på lejren er, når man ligger en masse piger på sengen og bare griner af ingenting sammen. Det oplever man ikke så tit.”
En af de danske piger, Edita har lært at kende på kolonien, er Nana på 16 år.
Det er chancen for at møde unge fra en helt anden baggrund, der har fået hende til at melde sig til lejren.
”Jeg håber, jeg kan få indsigt i, hvordan unge lever på et asylcenter. Vi hører så meget om det i medierne, men vi får aldrig lov til at møde dem,” siger hun.
Det er ikke første gang, Nana oplever at møde unge fra flere forskellige kulturer. Hun har nemlig tidligere været på Summer Camp i Brasilien.
 ”Men på en Summer Camp kommer der kun børn, hvis forældre har råd til at betale for det. Her er folk meget mere forskellige,” siger hun.
”Jeg synes, det er spændende at møde mennesker og se, hvem de er, uanset hvor de kommer fra. Så kan man bedre danne sin egen mening bagefter,” siger hun.

Nye toner på klaveret
Inde i hytten er Medina blevet skiftet ud med arabisk klingende melodier. Seher har forladt klaveret og er gået hen for at se til sin puslespilsbrik. Ali har netop vundet 56-42 i Mikado, da en dreng løber ud af hytten med gul maling i hele ansigtet. 
”Her er meget hygge og sjov, men her er også meget kaos,” siger Simon Ellehammer, som er en af de ledere på lejren, der skal hjælpe de unge med at navigere rundt i den summende jungle af indtryk, kulturforskelle, spilleregler og socialt samvær på mange forskellige sprog. Den første dag er ikke blevet lettere af, at nogen af de unge havde fået at vide, at de skulle på ferie. Men sådan spiller klaveret ikke.
”Her vækker vi dem klokken otte og har et meget planlagt program for alle dagene. Det er de ikke vant til. Men man behøver ikke altid give folk det, de forventer. Jeg synes tit, det er bedre at frustrere end at please. Jeg tror, mange af de her unge mennesker har behov for nogle rammer, så de kan lære at bevæge sig sammen,” siger Simon. Han mener, at denne her gruppe ikke opfører sig helt som andre unge på CISV-lejr, og netop derfor er det en spændende men også krævede opgave at være leder på lejren.

Seher med sin mosaik-brik.

”Jeg er helt sikker på, at når de tager hjem på søndag, så har de haft fem sjove og gode dage. Sådan er alle CISV-lejre. Men her har vi også mulighed for at lave noget mere. Med denne her sammensætning af mennesker kan vi skabe nogle unikke læringsmuligheder, som er opbyggende og fredsskabende. Men det kræver, at man som leder tør lave nogle grænseoverskridende og udfordrende aktiviteter.”
Den specielle sammensætning af unge har også vist sig at lede til festligt samvær på lejerens første aften, hvor programmet ellers stod på VM fodbold. 

”Vi manglede et kabel til fjernsynet. Men så var der nogen, der satte arabisk musik på, og pludselig begyndte de alle sammen at danse. Det var nok ikke sket den første aften på en almindelig CISV-lejr,” siger han. Simon håber, at de unge tager noget mere med sig hjem i bagagen end bare fem dages hyggeligt samvær.
”Forhåbentlig kommer de unge hjem og opdager, at der er nogle ting i deres hverdag og i deres verdensbillede, der ikke helt hænger sammen. Måske finder de ud af, at det ikke er så hensigtsmæssigt bare at side og hamre løs på de dybe toner på klaveret. Lige et øjeblik,” siger han og rejser sig.
”Jeg skal lige finde ud af, om det der maling egentlig er sundhedsskadeligt.”

Lejren er gjort mulig med støtte fra Prins Joachim og Prinsesse Alexandras Fond, Dansk Ungdoms Fællesråd, Giro 413 og Ideer for Livet-fonden.

Mosaik er et program, som består af forskellige unikke fredsuddannende projekter Formålet med programmet er at inspirere deltagerne til at skabe konkrete forandringer i et lokalområde og at knytte bånd mellem CISV og lokalsamfundet. Læs mere om Mosaikprogrammet her